13 sep Kinder Bueno Cheesecake
Kinder Bueno Cheesecake
10-12
stk.20-30
min.20-30
min.Hvem elsker ikke Kinder Bueno chokolade? Jeg har fået en del ønsker om en opskrift på en Kinder Bueno cheesecake, og her er den endelig! Jeg kan fortælle jer, at herhjemme synes Milas og jeg, at det er den BEDSTE cheesecake nogensinde! Men vi elsker altså også Kinder chokolade for vildt! Den er virkelig lækker og cremet, og så tager det næsten ingen tid at lave den! Så hvad venter du på?
Hvis man tilføjer Kinder Bueno chokolade i cheesecaken, bliver de selvfølgelig bløde i det efter et stykke tid og mister knasen, men det er ikke fordi det smager mindre godt af den grund. Men hvis du man ikke ønsker at de bliver bløde, kan man selvfølgelig også undlade at tilsætte det i cheesecaken. Det er helt valgfrit! Jeg håber virkelig, at I vil nyde denne opskrift <3
Ingredienser
- BUND
300 g Digetive kiks
150 g Smør
- CHEESECAKE
250 g Kinder Maxi chokolade
550 g Flødeost
100 g Flormelis
1 tsk Vaniljesukker
1,5 dl Piskefløde
12 stænger Kinder Bueno chokolade (valgfri)
- PYNT (valgfri)
50 g Mørk chokolade
3 dl Piskefløde
1 stang Kinder Bueno chokolade
Fremgangsmåde
- BUNDEN
- Gør en springform (22 cm) klar med bagepapir på. Spray den med fedt spray.
- Blend kiksene.
- Smelt smørret i en gryde på lav varme og tilsæt de blendede kiks og rør det sammen.
- Tryk kiksemassen ud i bunden af springformen. Sørg for at overfladen og især kanten er pænt lige.
- Kom kikse-bunden i køleskabet, imens cheesecaken laves.
- CHEESECAKE
- Smelt Kinder Maxi chokoladen over vandbad og lad det afkøle.
- Pisk flødeost, flormelis og vaniljesukker på medium hastighed indtil det er cremet.
- Tilsæt det smeltede Kinder Maxi chokolade og pisk igen.
- Tilsæt piskefløden og pisk (ikke for meget, men indtil en ensartet masse i cirka 1 min).
- Hak Kinder Bueno chokolde i store stykker og vend det forsigtigt i cheesecaken.
- OPBYGNING
- Tag bunden ud af køleskabet og kom kageplast i springformen og over den afkølede bund.
- Hæld cheesecaken over den afkølede bund.
- Kom cheesecaken på køl over natten.
- PYNT
- Tag cheesecaken ud af formen.
- Smelt mørk chokolade over vandbad. Kom det i en frysepose og klip et lille hul for enden. Sprøjt chokoladen over cheesecaken i lange linjer.
- Pisk piskefløden til flødeskum og sprøjt det rundt om cheesecaken med en stjernetyl.
- Hak Kinder Bueno chokoladen og pynt cheesecaken med dem.
Noter
Har du lavet denne opskrift?
Tag @cake.momster på Instagram og hashtag det #cakemomster
Sorry, the comment form is closed at this time.