13 sep Donuts
Fyldte Donuts
Antal
16
stk.Forberedelses tid
30
min.Hævning
90
min.Tid i alt
120
min.Friskbagte donuts er noget af det BEDSTE, Milas og jeg ved! Vi kan bedst lide dem fyldte, og helst med kinder chokolade eller med kagecreme. Så her kommer vores opskrift på de bedste frisklavede fyldte donuts! Vi lover jer, at de er SÅ lækre!
Ingredienser
- DEJ
50 G Gær
2 dl Sødmælk
1,5 spsk Sukker
3 stk Æg
1,5 tsk Vaniljesukker
2 stk Citroner
600 g Hvedemel
½ tsk Salt
100 g Smør (blødt)
- FYLD
250 g Kinder Maxi chokolade
50 g Nutella
1 pakke Kagecreme (fra Dr. Oetker)
- PYNT
100 g Nutella
Flormelis
Kakaopulver
Fremgangsmåde
- DEJ
- Smuldr gæret og opløs det i kold sødmælk.
- Tilsæt sukker, æg og vaniljesukker og rør det godt sammen.
- Riv skallen af citronerne og kom det i dejen og rør godt.
- Tilsæt salt og rør rundt.
- Tilsæt hvedemelet i lidt ad gangen.
- Tilsæt til sidst det bløde smør i tern og ælt det godt sammen.
- Hæves i en skål med husholdningsfilm og et rent og fugtigt viskestykke over i en time.
- Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i 16 dele (afhængigt af hvor store du vil have dem. Husk dog at de skal hæves igen, og de bliver dermed større).
- Form dem runde og ensartede, og læg dem med god afstand til hinanden på noget bagepapir.
- Læg nu igen husholdningsfilm og et fugtigt viskestykke over dem, og lad dem efterhæve cirka 30 minutter.
- Varm olien langsomt op i en gryde til den når cirka 175 grader. Det er vigtigt hele tiden at holde øje med temperaturen, og at holde den nogenlunde stabil.
- Donutsene skal have cirka 3 minutter på hver side. Læg dem på et stykke køkkenrulle for at dryppe olien af.
- Lad dem afkøle før du kommer fyldet i.
- FYLD
- Smelt Kinder Maxi chokoladen sammen med Nutella over vandbad.
- Pisk kagecremen som anvist på pakken og kom det i køleskabet.
- Lav et lille hul på siden af donutsene, så fyldet kan sprøjtes i. Et sugerør, en pind eller spids tyl kan bruges til at lave hullerne. Kom tyllet helt ind til midten af donutsene og rør rundt, så der er plads til fyldet.
- Kom Kinder chokolade fyldet i en sprøjtepose med en spids tyl og sprøjt det i halvdelen af donutsene.
- Gør det samme med kagecremen.
- PYNT
- Pynt donutsene med smeltet nutella over Kinder maxi fyldte donuts, og mørk glasur over kagecreme fyldte donuts.
Noter
Har du lavet denne opskrift?
Tag @cake.momster på Instagram og hashtag det #cakemomster
Sorry, the comment form is closed at this time.