Kanelsnegle-kage med creme cheese frosting

Kanelsnegle-kage med creme cheese frosting

KANELSNEGLE-KAGE MED CREME CHEESE FROSTING

5 from 1 vote
Recipe by CakeMoMster Course: kanelsneglCuisine: cakeDifficulty: Middel
Antal

20

stk.
Forberedelses tid

120

min.
Bagetid

15-20

min.
Tid i alt

140

min.

Svampede kanelsnegle med creme cheese frosting er noget af det bedste jeg ved!
Jeg har brugt virkelig lang tid på at udvikle denne perfekte opskrift på en rigtig lækker snasket kanelsnegl. Der skulle flere opskrifter til, før jeg kom frem til den perfekte opskrift på denne lækre kanelsnegle-kage, og nu er den der endelig!
For at de bliver snaskede og svampede vil jeg anbefale at lave dem som en kanelsnegle-kage i en springform, men de kan også godt bages hver for sig på en bageplade.
De smager i øvrigt himmelsk med creme cheese frosting! De smager som de amerikanske Cinnabon, hvilket jeg også ønskede. Men de kan også nydes med ren hvid glasur som en klassisk kanelsnegl.

Ingredienser

  • Dej
  • 50 G Gær

  • 2 dl Mælk

  • 2 stk Æg

  • ½ tsk Salt

  • spsk Sukker

  • 100 g Smør (blødt)

  • 500 (ca.) g Hvedemel

  • REMONCE
  • 125 g Smør (blødt)

  • 1,75 spsk Stødt kanel

  • 90 g Sukker

  • 60 g Brun farin

  • 75 g Marcipan

  • GLASUR
  • Flormelis

  • Kogende vand

  • CREME CHEESE FROSTING
  • 100 g Smør (blødt)

  • 1 tsk Vaniljesukker

  • 200 g Flormelis

  • 225 g Flødeost

  • PYNT
  • 100 g Valnødder

Fremgangsmåde

  • DEJ
  • Lun mælken til stuetemperatur (pas på den ikke bliver for varm).
  • Opløs gæren i den lunkne mælk.
  • Tilsæt æg, salt og sukker og rør godt sammen.
  • Tilsæt det bløde smør og rør godt sammen.
  • Tilsæt melet i lidt ad gangen. Undlad at tilsætte de sidste 50-100 g, hvis du synes, at dejen har fået den perfekte konsistens. Hvis dejen er for klistret tilsættes lidt mere hvedemel.
  • Kom et viskestykke over skålen med dejen og lad det hæve i en time.
  • REMONCE
  • Smør, kanel, sukker og brun farin blandes godt sammen. Stil blandingen til side.
  • OPBYGNING
  • Rul dejen ud i en rektangel på et bord drysset med en lidt mel. 
  • Fordel remoncen på hele dejen og helt ud til kanterne. 
  • Riv marcipan over remoncen med et rivejern og fordel det jævnt.
  • Rul dejen til en lang rulle og skær nogle lige store kanelsnegle ud. Du bestemmer helt selv, hvor tykke eller tynde de skal være. Jeg plejer at skære dem ud på størrelse af det første led af tommelfingeren.
  • Kom kanelsneglene i en springform. Jeg kan have cirka 9 stk kanelsnegle i en 26 cm springform. Husk de ikke må sidde for tætte sammen, da de også skal hæves. Hvis du har rester, kan du komme det i en anden springform eller bage dem hver for sig på en bageplade.
  • Kom et viskestykke over kanelsneglene og lad dem hæve i 30 min.
    Sådan ser de ud efter hævningen.
  • Pensl kanelsneglene med æg eller mælk og bag dem i cirka 20 min ved 180 grader varmluft (alt afhængig af, hvor store dine kanelsnegle er).
  • GLASUR
  • Til glasuren blander du blot flormelis med lidt kogende vand. Hvis du vil sprøjte det på som på billederne, kommer du glasuren i en sprøjtepose og klipper et lille hul på posens ende, hvorefter du i lange stråler sprøjter det på kanelsneglene.
  • CREME CHEESE FROSTING
  • Pisk smørret lyst og luftigt.  
  • Tilsæt vaniljesukker og pisk.
  • Tilsæt flormelis lidt ad gangen og pisk det godt sammen.
  • Tilsæt flødeosten og pisk det godt sammen til frostingen er luftig og ensartet.
  • Kom frostingen på de lune kanelsnegle.
  • Pynt med hakkede valnødder. Klar til servering.

Noter

Har du lavet denne opskrift?

Tag @cake.momster på Instagram og hashtag det #cakemomster

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.